Kennel Information

Kennelen er baseret på krav til hundene, om at de skal have de nødvendige egenskaber for at kunne anvendes på jagt. Siden 1971 har vi gennem avl på temperament fremavlet en række tæver, som nu repræsenterer de tre linier, der er grundlaget for vores nuværende avl. Det har altid være kennelens princip at prioritere temperamentet højest, og dette gør vi gennem en række brugs-, mark- og anlægsprøver af forældrene og deres afkom.
  En hvalp der er købt hos Kennel Jigger, er af-ormet, men skal først vaccineres, når den er ca. 3 måneder gammel. Hvalpen er omfattet af vores garantiordning således at, hvis der senere skulle vise sig defekter af arvelig årsag inklusiv HD, vil en ny hvalp kunne erhverves.

Under opvæksten vil kennelen altid stå til tjeneste med hjælp og vejledning enten gennem en række dressurkurser eller ved enkelt-konsultationer, der til enhver tid kan aftales, og endelig kan hunden tages i dressur. Publikationer om dressur og pleje vil kunne påregnes, i det omfang de bliver trykt.

Beslutter De Dem til at komme ud for at se kennelen, bedes de venligst kontakte os på telefon 8648 6930 eller 21287119. Vi vil også kunne være behjælpelig ved at tage hvalpene med til anløbsstederne i Århus, Ebeltoft og Tirstrup. Vi kan også levere hvalpe ved flyver.

Med venlig hilsen

Poul Rønnow Kjeldsen