skip to Main Content
Kennel Jigger v/ Poul Rønnow - Ålebakkevej 3 - 8961 Allingåbro +45 86 48 69 30 / +45 21 28 71 19 poul@jigger.dk
Tag Styring Over Dig Selv Og Din Hund 15. Juni

Tag styring over dig selv og din hund 15. Juni

Hvem bestemmer – Dig eller din hund?

Kom til træningsdag hos Poul Rønnov lørdag den 15. juni kl 09.00 til 16.00.

Djursland – Ålebakkevej 3, 8961 Allingåbro.

Vi sætter denne dag fokus på kropssprog, kommandoer og selvopfattelse. Brug denne dag til at styrke samspillet mellem dig og din hund og lær teknikker til at tage styringen over dig selv og din hund. Styrk dine kompetencer til at få hunden til at gøre det du siger og mindre det din krop fortæller, lær teknikker til at styre din egen indre usikkerhed når hunden “går egne veje”. Bliv bevidst om hvilke strategier der virker og hvilke der ikke virker. Kort fortalt; Bliv bevidst om hvilke bevidste og ubevidste strategier der styrer relationen med din hund og tag nogle få og enkle strategier med dig hjem til din fortsatte træning og øvrige samvær med din hund. Eksempler på indhold til lørdagen: • Hvordan forbereder jeg mig mentalt? • Har jeg fokus på mig selv eller min hund? (hvem tillægger jeg skylden, når ting ikke går som planlagt) • Hvordan kan jeg styre min egen tilstand under en præstation?

Dagen lægges op som grundlæggende træningsopbygning med afsæt i deltagernes niveau i forhold til de ønskede mål. Det foregår med øvelser og autentiske problemstillinger, hvor der gives forslag til forbedringer. · Hvordan arbejdes med at give hunden overskud? · Hvordan opbygges værktøjer der kan bruges til at fremme indlæring med selvtillid og koncentration? Denne kombination af kompetencer har tidligere været en stor succes på andre træningsweekender, og du har nu mulighed for at høste lidt af den store viden som de to instruktører besidder. Der er et begrænset antal pladser, da hund og fører bliver fulgt på lidt tættere hold end sædvanen er på en træningsdag. Der vil være plads til 12 med hund og 8 – 10 uden hund.

Instruktører er Poul Rønnow og han får assistance af Heine Rasmussen. Pouls meritter som hundetræner er,trænet hund siden 72 og i en del år som professionel sammen med Egon Christian Christensen, (Fri retriever dressur) og træner i udlandet, fungerer som dommer og har selv ført og trænet nogle af de bedste hunde i DK. Heine har arbejdet rigtigt meget med mennesker som coach, og har hjulpet en del elitegolfspillere med at højne niveauet i deres spil. Heines fokus på træningsdagen bliver derfor de signaler vi som hundeførere sender ud, bevidst eller ubevidst, og han vil bidrage med strategier som kan hjælpe hundeføreren på vej i den videre træning, på prøver eller hvor man ellers har behov for at kunne præstere på sit højeste niveau.

Poul Mestring – inspiration til livshåndtering Heine

Prisen for træning og coaching denne lørdag er: 700 kr pr person med hund, og 350 kr uden hund der er morgenmad. Betaling sker til Poul på mobile pay 21287119 eller via bank send mail for konto oplysninger. poul@jigger.dk

Tilmelding er bindende og skal ske senest 1 Juni Pladserne fordeles efter ”Først til mølle”-princippet.

Back To Top