Markprøver baseret på trampe jagt
Tanker omkring hvordan et ensidigt prøve system og bedømmelse ændre avls basis.
Med retrieveren alsidighed i jagtegenskaber og brug, er det særligt vanskeligt at baserer bedømmelse på en alt for ensidig afprøvningsform som trampejagt, da man ønsker en stor overvægt (men ikke alle) af mark prøver er baseret på en trampe jagt dag, hvor der forekommer en type skydning med alt for mange vandrette skud. De fleste retrievere arbejder som apporterende hunde, og rigtig mange vil gå på jagt gennem hele deres liv uden nogensinde at opleve en gået dag.
Derimod har mange retrievere, der deltager i mark prøver, aldrig været brugt på en dags picking-up, eller på almindelig praktisk jagt med hvor søg med flere hunde sammen og markerings arbejde, og deres erfaring med retrieverarbejdet er derfor udelukkende opnået på særlige træningsdage.
Det er let at se, hvorfor trampe jagt-dage foretrækkes frem for drevne fugle til test af hunde, da de er så meget nemmere at organisere, på bekostning af at få afprøvet hundenes stamina til at arbejde en hel dag i en vifte af situationer. Med en trampe jagt dag er skydningen kontinuerlig, hvorimod på en klap jagts dag er en stop-start affære, og med den tid det tager at teste hundene efter en såt betyder, at det typisk kun er muligt at afprøve hundene på en 4 såter
Placering af tilskuergalleriet er også udfordrende, så meget, at det ville være næsten umuligt at basere mesterskabet på en drevet dag – hvor ville du placere 100 tilskuere (det er jo heller ikke relevant på en jagt), uden at de kommer i vejen? Det kan ikke lade sig gøre, på klap jagt vil der kun kunne være en lille håndfuld tilskuere.
Hunde i markprøve systemet.
Af prøvning af højtydende hunde med retriever egenskaber kræver stor forståelse for jagt og af den kultur der har frembragt vores hunde.
Ingen interesse i at skyde.
En af de overraskelser, jeg havde, da jeg første gang gik til A prøve, var at opdage, at nogle af førerne ikke havde nogen reel interesse i at skyde. Mange af dem havde aldrig skudt i deres liv eller arbejdet med deres hunde på almindelig jagt.
Deres interesse var udelukkende i at konkurrere med deres hunde – og deres viden om etikette og traditioner på sen jagt dag manglede desværre. Nogle konkurrenter, fandt jeg ud af, havde ingen idé om, hvordan man humant skal spotte og finde en såret fugl få den bragt og aflivet, oftest betragter de en dag som om vildtet som om det er fjerbeklædt eller pelset træningsdukke og jagten en working test på dummyer.
For at være retfærdig er det også rigtigt, at mange skydende mennesker ikke ved meget om mark prøver, hvordan de køres, og hvordan hunde tjener titlen som markprøvechampion. Mange vil med stolthed fortælle dig, at deres hund er opdrættet fra topprøve hunde, forudsat at dette er en god ting.
Der er en parallel til at udvikle en hund der er specialiseret i pege til et punkt og løbe hjem igen. Disse løb har udviklet sig til det punkt, hvor de kun vindes af totalt specialiserede hunde, som ikke altid den slags hund, man gerne vil have med på jagt .
Dyr med høj ydeevne.
Jeg taler af erfaring, efter at have jagtet med retrievere siden 1971. I samme periode har jeg oplevet at hundene har ændret sig til at være avlet til konkurrence blevet avlet til konkurrence. Disse højtydende dyr, er ikke nødvendigvis hvad du ønsker til en jagtdag.
Afprøvning startede som en måde at finde de bedste hunde og forbedre racen og beskrive de egenskaber der er vigtige for at frembringe de retrievere der har multitalentet for at kunne arbejde en hel dag. Om det stadig er tilfældet i dag kan diskuteres. F.eks. beskriver reglementet og bedømmelse at man finder fejl i det man ser et hav af dommere placeret rundt om hunden og dens arbejde.
Lidt kultur historie. Hvad driver indsatsen.
Da retrievermark prøverne startede i de tidlige år af det 20. århundrede, var der store belønninger for at vinde. En tre-dages indsats for alle i alderen for 20 hunde, afholdt i Horstead Hall, Norfolk, i november 1906 tilbød en førstepræmie på £50. Det svarer til omkring 6.500 pund i dag. I danmark har hæderen og div pokaler jo været det der var belønningen.
Som hundeejer og opdrætter har vindere betydning for hanhunde og hvalpe salg.
Jeg har ingen indvendinger mod, at nogen hunde bliver brugt mere end andre eller sælger flere hvalpe det man skal passe på at der ikke sker et overforbrug af de samme avlshunde (nogle har fået rigtig mange hvalpe) er dybt skadelig for en races genetiske variation. Det er en trist kendsgerning, at de mest succesfulde field trailss-champion-avlshunde kan påføre deres respektive racer alvorlige langsigtede skader, men alligevel ikke forbedre dem.
Så derfor bør diversiteten af vinder hunde øges gennem så mange forskellige prøve former som muligt og gennem at ændre dommer indstillingen i bedømmelse til en plus system så racen kan få så bred en basis som muligt og få så mange almindelige mennesker til at deltage på prøver som muligt.
Poul Rønnow
